Baggrund:

Den turneringsform vi anvender i år kombineret med antallet af aktive og passive (tut'er) giver os nogle udfordringer på flere områder.

A: 22 borde gør at de enkelte rækker ikke er lige store, hvilket medfører:

ofte forskelle i antal runder pr række (inklusive forskelligt antal aftener pr turnering),
ofte forskelle i antal spil pr. runde (rundeskift på forskellige tidspunkter),
undertiden ufrivilligt korte aftener i nogle rækker (ned til 28 spil pr. aften),
undertiden meget sen resultatformidling (i visse tilfælde dage efter),
undertiden meget sen startliste i den “skæve” række (efter 18:45),
kæmpearbejde for turneringsledelsen,
forskelsbehandling (den “skæve” række behandles sidst – ofte C-rækken).

B: Vi slider hårdt på de få substitutter vi har, hvilket medfører:

oversidderrunder,
overbelastning af susbstitutformidler,
ferie-verbot,
dårlig mave hos medlemmer der bliver forhindret en tirsdag,
metaltræthed hos substitutterne,
rædsel for de medlemmer, der ikke har en bridgespillende bekendtskabskreds i andre klubber, divisionen, kredsen, forbundet mv..

C: Der stilles særlige krav til kommunikationen når forholdene er usædvanlige. Krav som ikke helt er indfriet for så vidt angår:

valg af turneringsformer (hold vs. minihold, rundelængder, turneringsforløb, op/nedrykningsplaner, mv),
aflysning af turneringer og kalender ændringer (“Nåh, jeg troede vi skulle spille hold i dag”),
promovering af turneringer (dame/herre/enkeltmand/smpl/osv),
konsistens i opslag af startlister i lokalet og på nettet.

Område A er årsag til irritation på alle leder, såvel for dem som arrangerer som for dem der deltager. Men især for arrangører, dem i den skæve række og vores “yderste” medlemmer. Alle dem vi gerne vil passe ekstra på, desværre, og undgå at miste.

Område B er også en kilde til irritation. Frustration hos de målrettede med rigelige private tut-muligheder der ikke forstår problemet med at skaffe en tut. Panik hos dem med meget fravær; men ingen tut-bekendte. Pression over for vore tut'er. Og en generel fornemmelse af uorden og forvirring hos alle andre.

Område C giver også irritation. Navnlig nye medlemmer og substitutter bliver ramt, fordi de ikke har erfaringen fra tidligere år til at kunne gætte en hensigt. Men alle føler vist at den manglende kommunikation bidrager til forvirringen.

Der er stadig en rigtig god stemning i klubben; men der skal en løsning til for at eliminere en tiltagende frustration hos en del medlemmer. En irritation, som risikerer at medføre medlemsstab og som allerede nu kan ses at medføre manglende tolerance og forståelse. Eksempelvis mangler der forståelse for at andre medlemmer kan have andre behov end én selv. De fleste i de “gode” rækker ønsker en koncentreret, kompetitiv atmosfære – og kan ikke forstå at man kan føle behov for at diskutere spillene i umiddelbar forlængelse af disse. De fleste i de “svage” rækker ønsker en lærerig, hyggelig atmosfære – og kan ikke fatte at man bliver irriteret over uro med snakkeri om spillene – der oven i købet skal spilles et øjeblik senere ved nabobordet.

Der er flere andre eksempler på slidte tolerancetærskler – kig gerne indad :o)

Vores lille klub er vel ikke ligefrem ramt af egentlig stagnation i medlemstallet; men den nuværende struktur har – udover ovennævnte uhensigtsmæssigheder - også nogle svagheder når vi skal til at facilitere tiltag for at forøge medlemstallet. De nuværende rammer er ikke særligt velegnede til hverken undervisning, gæster, fleksible medlemskaber, appel til juniorer eller lignende.

Den optimale løsning er naturligvis at have præcis 96 aktive med minimalt fravær og gode tut-venner samt en solid kreds af passive, der gerne tut'er. Og en lang venteliste af ivrige wanna-bees der kan træde til når vi undtagelsesvis må sige farvel til medlemmer pga. alder eller bortrejse. 24 borde er nu engang det bedste. Men det er ikke der vi er lige nu, desværre . Selv hvis vi vitterlig kan stille 24 borde kan dette kun opnås ved at tvinge arme og ben om på ryggen af alle tut'er, tidligere medlemmer mv.

For at undgå ovennævnte ulemper vil jeg derfor gerne henstille til generalforsamlingen at vedtage følgende:

Forslag:

Generalforsamlingen pålægger bestyrelsen/turneringsledelsen at opstille fire rækker. Tre af disse rækker er altid på 6 borde hver og benævnes A, B og C og spilles styrkeindelt med op og nedrykning og benyttes ved såvel hold- som parturneringer. Ganske som vi plejer. For den resterende række - “G-rækken” gælder:

G-rækken har et variabelt antal borde fra uge til uge.
Der er ikke mødepligt i G-rækken – blot skal man senest klokken 16 samme dag melde fra på en bestemt mail-adresse såfremt man udebliver.
G-rækken benyttes til supplering af par til substitution i de tre “formelle” rækker. Den substitutansvarlige har fuld råderet; men vælger primært frivillige med passende styrke.
Enkelte spillere fra G-rækken kan ikke pålægges at substituere i de tre andre – kun hele par.
Der skal maksimalt benyttes tre tut'er i G-rækken for at alle rækker er fuldtallige.
I G-rækken spilles også med imp-opgørelse når de tre andre rækker spiller hold – men der spilles ikke egentlige holdkampe – kun mini-hold eller imp-across-the-field. Der beregnes til gengæld en fiktiv “pseudo-multi” mod B-rækken. Denne foreligger dog ikke nødvendigvis samme aften sammen med resultatet.
G-rækken skifter borde samtidigt med de øvrige rækker. Og har dermed samme rundelængde.
I G-rækken vil man ikke nødvendigvis møde alle modstandere lige ofte, da rundelængden altid er bygget til seks borde uanset fremmøde og til bestemte turneringsformer.
Alle spil til G-rækken i en given runde befinder sig på een stol – undtagen det første spil som vil ligge på bordet i hver runde - og spillene skal spilles i rækkefølge. Der må maksimalt befinde sig et spil på hvert bord. Syd er ansvarlig for at bytte til det næste spil.
Det er helt op til det enkelte bord i G-rækken at droppe et eller flere spil så der kan fokuseres på et eller flere andre spil.
Det accepteres, at spillene diskuteres lavmælt ved bordene i G-rækken.
Der uddeles det samme antal vinpræmier i G-rækken som til de øvrige rækker – men vinderen findes ved simpel lodtrækning blandt aftenens fremmødte.
Der uddeles bronzepoint efter forbundets regler. Styrkemæssigt er rækken ikke “den fjerde” række; men helt sin egen, blot med et ganske lavt antal deltagende par. 1 par af 4 belønnes.
Passive medlemmer kan frit møde frem til et antal spilleaftener i G-rækken de aftener, hvor der er mindre end 12 fremmødte par. Bestyrelsen fastsætter antallet.
Gæster der overvejer IBK som klub kan – såfremt der er mindre end 12 fremmødte par – deltage et antal aftener, der aftales med bestyrelsen/turneringsledelsen.
Medlemmer af G-rækken med en bridgelærer i maven kan aftale med bestyrelsen at lade elever – juniorer eller voksne – spille et antal aftener, såfremt der er plads i rækken, såfremt antallet af elever er et multiplum af fire og såfremt vedkommende ikke selv spiller pågældende aften(er); men står til rådighed for eleverne.
Bestyrelsen kan fastsætte et deltagergebyr for gæster, passive, elever mv.
Startliste for g-rækken ophænges præcis 18:40 på det samme sted hver uge.
Bordene til alle rækker er altid placeret og nummereret på samme facon – og G-rækken altid som borde placeret ved flygelet, gerne med kaffeborde mellem de tre rækker og G-rækken. Således:
Det tilstræbes at turneringsledelsen forsøger at lade par af tilsvarende styrke møde hinanden såfremt alle ikke kan møde alle. Spilles eksempelvis fem runder blandt 10 fremmødte par forsøges aftenen afviklet således at de fem bedste par hver især møder de fire andre par fra bedste halvdel samt et par fra den anden halvdel af feltet og vice versa.
Man kvalificerer sig til medlemskab af G-rækken på følgende måder:

Frivilligt (i år 8 par) ved årets start eller efter en eventuel Løvfaldsturnering – dette bør være den almindelige indgang til rækken. Der gælder almindeligt “først til mølle” princip i tilfælde af overtegning. Ved lighed fretages lodtrækning..
Hvis man som deltager i en anden række trækker tut'er fra G-rækken tre gange overføres man til G-rækken såfremt et par i denne er villig til at overtage det overførte pars plads. Kun G-rækken er tiltænkt fravær – de andre fordrer stabilitet.
Vinderne i de tre øvrige par-rækker kan vælge at flytte til G-rækken i stedet selvom denne er overtegnet. Turneringsledelsen udpeger skønsmæssigt efter hidtidige placeringer et par, der følgelig må forlade G-rækken og indtage det vindende pars plads. Frivillige par vælges først.
Ved at frivilligt bytte plads med eksisterende medlemmer i G-rækken.
Såfremt der mod forventning ikke er tilstrækkeligt frivillige til G-rækken (pt. er 8 par nødvendigt) skal turneringsledelsen fra årets start eller efter en eventuel Løvfaldsturnering supplere med par af en styrke der matcher de frivillige par. Derved indplaceres rækken styrkemæssigt af turneringsledelsen under C-rækken, mellem B- og C-rækken, mellem A- og B-rækken eller over A-Rækken. Da række-tilhør nu ikke længere er frivilligt, foretages op- og nedrykninger for resten af året herefter tvangsmæssigt mellem alle 4 rækker. Turneringsledelsen udpeger skønsmæssigt efter hidtidige placeringer op- og nedrykkere fra G-rækken blandt de u-frivillige par.

I pausen på hver spilleaften orienteres medlemmerne af G-rækken om hvilken type turnering der skal spilles i den efterfølgende uge, herunder antal spil pr. runde og opgørelsesform. Endvidere angives det forventede antal deltagende par hvis ingen melder fra. Samme meddelelse publiceres dagen efter på hjemmesiden som et opslag.

Konklusion:

G-rækken fungerer med andre ord som en række a la sommerens åbne huse, blot forbeholdt klubbens medlemmer og venner. Den er primært henvendt til par, der enten ikke er helt sammenspillede eller af andre grunde godt vil kunne “snakke om sagerne” i løbet af aftenen og fokuserer mere på at forbedre sit spil end på at vinde en turnering. Der vil ikke nødvendigvis være en “fair” afgørelse med vindere og tabere hver uge; men man vil altid kunne måle sit resultat mod andre og der vil være præmier til en slags heldige og bronzepoint til en anden slags. Der forventes en høj grad af tolerance over for uøvede klubturneringsspillere og over for uro, fejl og latter. Rækken er tillige velegnet for medlemmer der forudser periodisk fravær – uanset årsag.

Konsekvenserne for resten af klubben, det vil sige medlemmerne i de tre andre rækker, er både fordele og ulemper. Der vil uvægerligt være mere støj i lokalet hvis vi lukker op for mindre øvede spillere – skønt dette primært vil påvirke G-rækkens egne medlemmer. Til gengæld vil der aldrig mangle tut'er. Der vil altid være en kendt turneringsform. Man er aldrig i tvivl om hvor man skal sidde. Der vil ikke være nogen ved nabobordet, der kommer til at afsløre sitsen. Der vil altid kun være brug for ét ur og alle skifter samtidigt. Man slipper for at Ulrich og jeg pjanker i ens række. Man kan tage på ferie med god samvittighed. Det bliver nemmere for turneringsledelsen at styre og formidle de tre rækker, hvis medlemmer må forventes at være mest ivrige efter at aflæse aftenens resultat på nettet. Mælk og honning vil flyde i de guldbelagte gader.

Det er en noget utraditionel facon for klubben – og dermed sikkert et lidt kontroversielt forslag; men skal vi ikke bare prøve det? Hvis det viser sig at være noget bras – så dropper vi det igen :o)

Knus

Claus Jellinggaard